Kursus i Klovklipning

Anita Neesgaard, Skibby
2009

Endelig oprandt dagen. Det havde jeg glædet mig til rigtig længe. Så kl. 9.50 satte jeg mig glad og fro ind i bilen og tastede adressen ind i min GPS. Jeg var i god tid (mente jeg), for jeg havde bestemt mig til rigtig at nyde turen og havde også et lille ærinde jeg skulle nå på vejen. Kurset startede kl. 11 og jeg forventede ca. 1 times kørsel. 
Men, åhh nej ….. da ruten fremkom kunne jeg se, at det var et helt andet sted, end jeg havde forventet -  MEGET langt sydpå og  GPS’en påstod, at turen ville tage ca. en time og 3 kvarter.  Ja, der gik lige et par sekunder før det helt gik op for mig, men så forsvandt min indre ro som dug for solen.  ØV – altså…., det er så pinligt, at komme for sent. Jeg trådte speederen i bund og drønede derud af. Jeg tror alle som overhovedet har en trailer havde bestemt sig for at lufte den, netop denne lørdag !  Men på en eller anden måde lykkedes det at nå både mit ærinde og ankomme hos Zhelma kl. 11.10. Noget stresset, men meget lettet over kun at være minimalt forsinket.
Mødet blev holdt i en fin hvid pavillon, som lå lige ved siden af folden, hvor alle Zhelma´s dejlige Landrace geder gik. Det var dejligt at sidde og se på  dyrene mens vi drak kaffe og spiste Peter’s dejlige boller. Vi begyndte med en præsentationsrunde, hvor vi hver især fortalte om os selv, vores erfaringer (eller mangel på samme) OG naturligvis vores geder.  Snakken gik vidt og bredt om alt fra geder til gæs, fra pleje til ostefremstilling, slagt og bukning osv.  Udover at klippe klove lærte vi; Lav aldrig ost i en aluminiumsgryde! med mindre du vil lave hoppebolde og lad geden hænge i 40 grad dage, så bliver kødet dejlig mørt. (Det kan fx være 2°C i 20 dage, eller 4°C i 10 dage). Logikken siger dog, at da det er en enzymproces af en eller anden art, som skal foregå for at mørne kødet – så må det være bedre, at det hænger så længe som muligt for at give processen tid nok og det betyder jo så i sagens natur, at det skal være ved lav temperatur. Hvis det er en ældre ged, der er slagtet, så lad den hænge længere.

Nogle mener man næsten skal fordoble hængningstiden ved ældre dyr. Nå, det var et sidespor. Logikken siger dog, at da det er en enzymproces af en eller anden art, som skal foregå for at mørne kødet – så må det være bedre, at det hænger så længe som muligt for at give processen tid nok og det betyder jo så i sagens natur, at det skal være ved lav temperatur. Hvis det er en ældre ged, der er slagtet, så lad den hænge længere. Nogle mener man næsten skal fordoble hængningstiden ved ældre dyr. Nå, det var et sidespor. Efter kaffen hentede Zhelma gederne i folden og trak dem, en efter en, op på terrassen v/pavillonen. Terrassen var vel ca. ½ m høj, hvor vi stod, så man skulle næsten ikke bøje sig for at klippe klovene. Det var noget ryggen kunne lide. Alene dén oplevelse, gav straks ideer til forbedringer hjemme. Zhelma havde fået besked på  ikke at klippe klovene, så der netop ville være noget at ”komme efter” og lære af til kurset.

 Mææææn, hun havde nu ikke helt kunnet dy sig, for hun synes det er synd for dyrene, at de skal gå på for lange klove og det har hun jo helt ret i. Det gjorde nu heller ikke noget, for man kunne lære en masse alligevel.
Nogle klove drejede lidt indad eller udad, nogle havde ”lommer” op langs med kloven og nogle af gederne gik lidt bagud på hælen. Kun bukkene havde fået lov at gå helt uklippede, og her var der virkelig noget at komme efter. Hold da op, hvor kan en klov vokse meget på kun 4 mdr. Siderne på deres klove voksede ind ad og foldede sig ind over hinanden under kloven.  Man kan næsten sige sig selv, at det må være ubehageligt at gå på. Så det var godt Peder var klar med saksen og hurtigt fik dem rettet op igen.

På nogle havde Zhelma grovklippet den ene klov lidt, og det var egentlig en god demonstration af, hvordan det kunne se ud, når en ged slider sine klove uens eller de fx vokser uens. Dette leder hen til den vel vigtigste lære og udgangspunktet for al resten: Det er vigtigt at ”læse” kloven ordentligt før man begynder at klippe løs– altså virkelig nærkigge på ben- og klovstilling, for at afgøre, hvor der helt præcist skal klippes. Det er lettest at gøre, når geden står på et plant underlag. Bagefter kan man så også tydeligt se, om klipningen har hjulpet. På nogle geder er det måske kun den ene klov, der skal klippes for at benstillingen bliver rettet op. Eller måske skal den ene klov klippes betydeligt mere end den anden.

Peder klippede klovene på de første par geder og forklarede grundigt og let forståeligt, hvad man skulle kigge efter og være opmærksom på. For hver ged viste han os, hvad der var problemet med netop denne geds klove og hvordan, det skulle rettes op.   Da Peder havde demonstreret klipningen på nogle stykker, skulle vi selv til at prøve. Det er her det viser sig, at det ikke altid er så let som det ser ud. Kanterne er nu lette nok at klippe. Men selve sålen er sværere, fordi saksen ”smutter”, hvis man ikke trykker hårdt nok og så kan det kan være svært at få fat igen. Man synes også at have brug for et par kardanled ind imellem, når fx en lomme på indersiden af kloven (mellem

”tæerne”) skal klippes.  Det kan fx se sådan her ud (lidt overdrevet for bedre at illustrere eksemplet). 

 

Ideen med at klippe denne lomme væk er, at der ikke kan samle sig en masse skidt i den, som kan forårsage andre uheldige ting på sigt. Man kan risikere, at der bliver ved med at danne sig en lomme men hvis man er omhyggelig med at klippe den ren vil den som regel vokse væk med tiden og kloven bliver hel igen. 

Nogle gange går geden med meget spredte klove fordi den støtter mest på ydersiden af kloven. Dette kan også afhjælpes noget ved at man klipper ydersiden skråt indefter (kun lidt), så man ”tvinger” geden til at lægge vægten mere over på indersiden af kloven.   Peder fortalte, at han desværre har tilset geder med virkelig forsømte klove. Her støder man ind i en anden problemstilling; nemlig at blodårerne med tiden er vokset med kloven længere og længere ud. Det betyder, at man ikke kan klippe det hele af på én gang uden at trække blod, så man er nødt til at beskære ad flere gange (med ca. 14 dages mellemrum), så blodårerne når at trække sig tilbage igen i takt med nedklipningen. Her gælder det om at være meget omhyggelig til det er helt på plads igen.

Går der for lang tid mellem klipningerne, forværres problemet og går der for kort tid, så trækker man blod når man klipper. Man må være der til tiden.
Der var nu ingen af Zhelma’s geder, der havde disse problemer, så det var mere en hypotetisk diskussion men alligevel noget man må være opmærksom på, hvis man støder på en ged med disse problemer.
Det var tydeligt at se, at Zhelma havde et rigtig godt forhold til sine geder. De tog det ualmindelig pænt og stod tålmodigt og ventede på, at vi blev færdige med både at kigge og diskutere, hvordan, hvornår og hvorfor vi skulle klippe kloven her eller der og da vi endelig var færdige med at diskutere sagen, var der selve klipningen, som typisk også tog noget tid, fordi vi fumlede lidt og var så forsigtige. Man udvikler utrolig mange tommeltotter på sådan et kursus !  Men når geden tabte tålmodigheden med os, så halede Zhelma den store pose pastaskruer op af lommen – og så blev den straks tålmodig igen.
Den største overvindelse for de fleste var nok overhovedet at turde klippe -  at slippe frygten for at klippe for dybt og skade geden. Men alle fandt efterhånden ud af det og kunne gå derfra med modet til at prøve igen på sine egne geder. Og det er vel ret beset det bedste resultat man kan ønske sig af kurset – både for lærer og elever. 
Tiden fløj af sted og efter en dejlig og lærerig dag var det pludselig tid til at sige farvel til nye venner, gederne, Anne, Zhelma og Peder.  

Vi var desværre kun 5, der var mødt op udover Anne, Zhelma og Peder, så kurset havde været i fare for og burde måske også have været aflyst. Det er i hvert fald ikke rentabelt at gennemføre med så få deltagere. Men jeg tror alle deltagere istemmer, når jeg siger;  

”Vi der kom, er RIGTIG GLADE for I valgte alligevel, at gennemføre kurset”.
”TAK for en dejlig dag og TAK fordi I ville dele jeres erfaringer og viden med os”.