Parteringskursus d. 4 september på
Munkekærskolen i Solrød Strand.
Vi mødtes med 1 velhængt ged og en frossen. Og 9
kursister samt Frede som skulle partere og fortælle os
hvad alt det kød hed på en ged.
Vejret var godt men desværre ikke varmt nok til at vi
kunne sidde ude og spise. Grillen stod dog derude og
osede med gedefilleter fra Oves fryser.
Jeg skulle jo have haft en krop med som jeg havde
hjemmeslagtet. Men det gik ikke så godt da jeg ikke
havde et rum der var køligt nok og så kunne kødet i tåle
at hænge længe nok, hvilket jeg jo havde fået besked på
af Ove at, det gik Frede meget op i. Så vi måtte nøjes
med nogle ribben fra min egen fryser og noget kød fra
Oves.
Det affødte så vores første snak om hvordan man kan
slagte selv og samtidig kunne have en slagtekrop
hængende i de foreskrevet 12 dage. Hvis en slagte krop
hænger kortere tid er kødet stadigt sejt. Noget Frede
blev ved at sige for at få os til at forstå at det
vigtigste ved at slagte var at kunne lade slagte kroppen
hænge længe nok, ligegyldigt hvilket kød det så
var.
Nå men hvordan kunne vi så få et sted med en temperatur
på 5 grader og med luftudtræk.
Jo, Ove havde faktisk købt et brugt højt køleskab,
taget alt ud undtagen en flaske hylde af stål. I den
havde han så hængt to boerkroppe. Nu havde de så hængt i
6 dage i slagte huset og skulle så hænge de sidste dage
hjemme.
Slagte huse er ofte ikke villig til at lade kødet hænge
længe nok, da de skal have plads til nye slagtede dyr.
Så jo hurtigere de kan få os overtalt til at hente vores
slagtede geder jo bedre for dem. Men desværre ikke for
det kød vi skal spise.
Men han opdagede at der var vand i bunden af skabet da
han hentede kroppene ud. Det er vand der fordamper fra
de slagtede kroppe. Det der sker mens de modner, er også
at noget af vandet fordamper og hvis ikke vandet bliver
trukket ud af skabet, bliver luftfugtigheden for høj i
skabet og der bliver grobund for mug. Så nu skal vi så
til at eksperimentere med forskellige køleskab og måder
at trække fugten ud af skabet på.
Reglerne for hvor lang tid en gedekrop skal hænge er:
Mindst 12 dage for et års geder.
Mindst 15 dage for geder over 2 år.
8 – 12 dage for geder fra 6 til 8 mnd.
Frede fortalte om en boerbuk på 3½ år han havde slagtet
uden for brunst, den hængte i 15 dage og smagte
forbavsende godt. Man kunne ikke smage bukken!
Hvis man får slagtet en buk og vil teste om den vil
smage grimt, inden man lader den hænge i 15 dage og
parterer den, kan man lægge en lille bid på stegepanden
og man kan med det samme lugte om den er spiselig. Hvis
det lugter af buk, skal man have smagsløg der kan klare
den slags kød. (Og det er der faktisk folk der kan!)
En buk der skal slagtes skal gå i 3 mnd. uden at kunne
se eller lugte geder. Så kan man være rimelig sikker på
at den ikke smager. Men som vi blev enige om, ung bukke
under 7 mnd., kastrater og geder er det sikreste.
Snakken faldt meget naturligt på slagtehuse, som der
desværre bliver færre og færre af, da der bliver mere og
mere papirarbejde, noget vi gedeavlere jo også mærker,
se bare det sidste vi har fået ind ad døren.
Her er en ufuldstændig liste over slagtehuse på
Sjælland. Jeg kender ikke adressen, men hvis man ikke
selv kan finde den, så mail til mig så skal jeg se hvad
jeg kan gøre.
Tornemark slagtehus.
Nørre Asmindrup slagtehus, Ove siger det er et godt
sted.
Vipperød slagtehus.
Slangerup slagtehus. Hun hedder Elisabeth og som noget
specielt betaler man første ved udvejning.
Kongsted slagtehus, slagter kun om mandagen.
Stensved slagtehus.
Priserne er nogenlunde det samme rundt omkring ca. kr.
225 pr krop og noget pr. dag det skal hænge.
Hvad skal man være opmærksom på når man slagter hjemme?
En boltpistol er god at have. Husk at hænger geden op i
bagbenene når du skal trække skindet af. Bagbenene
er hæftet med et kugleled til hofterne. Forbenene er kun
hæftet på kroppen med sener og muskler. I værste fald
vil man rive kroppen ned når man begynder at trække
skindet af.
Affald skal til daka hvilket koster omkring kr. 275. for
en afhentning. Til gengæld skal man ikke tænke på hvor
man skal gøre af det hele.
Jeg var lige inde for at se hvordan man skal aflevere
hjemmeslagte affald og umiddelbart kunne jeg ikke finde
ud af hvordan. Så jeg vil sige at man skal aflevere så
meget som muligt.
Men der var krav om at man skal fortælle hvis dyret er
over 48 mnd. da der så skal udtages hjerneprøver. Og
Øremærkerne skal være tilgængelige så vognmanden kan
tage dem.
Ellers fik alle vist set noget de ikke havde set før, en
erfaren slagter der skar og skar, parterede og fortalte
hvad det hele hed. Men nogle gevaldigt store knive. Dem
var der godt nok nogle af os der var lidt
imponerede af.
Ove Fredes kone og jeg havde travlt med at tage nye
billeder af de flotte udskæringer til vores kogebog, der
kan købes gennem Kirsten Brødholt.
Samtidig skulle vi jo også have noget at spise, og da
jeg ikke havde været så klog at forberede det hele
hjemmefra, gik jeg rundt og fik lavet kaffe, satte
drikkevare op og biksede noget aftens mad sammen og
lagde noget på grillen sammen med Ove.
Alt i alt en god dag med masser af kød mellem hænderne.
Med venlig hilsen
Simone Christiansen