Gå til Dansk Gede Union forside

Registreringer

Ifølge mærkningsbekendtgørelse stilles der nu krav om mærkning og registrering af alle geder og fãr.

Om man har et får eller to geder har ingen betydning - fra den 1. november 2002 skal alle der ejer får eller geder føre en besætningsliste.

Hvilke oplysninger til CHR?
CHR-nr. gælder som adresse på en ejendom, hvor der er én/flere besætninger. Nummeret anvendes bl.a. ved bestilling af øremærker.
CVR-nr./SE-nr.: Hvis den besætning man ejer er registreret som en virksomhed hos Told- & Skattestyrelsen, skal der til CHR indberettes det CVR-nr. man har fået tildelt. Hvis man ikke er registreret hos Told- & Skattestyrelsen som en virksomhed, kan man nøjes med at indberette CPR-nr. til CHR-nr.

Ejendomsadrressen: Adressen hvor dyrene normalt befinder sig.

Husdyrbruger: Den person der har det daglige tilsyn med dyrene, samt telefonnummer hvor personen bedst kan træffes.

Dyrlæge: Den dyrlæge der normalt tilser besætningen.
Der skal være tilknyttet en dyrlæge/dyrlægepraksis til besætningen, også selvom der meget sjældent benyttes en dyrlæge i besætningen.
Uanset denne registrering, kan der stadig frit anvendes anden dyrlæge.

Besætningsstørrelse: Det antal dyr der normalt findes i besætningen.
Antal dyr: Er det antal i besætningen under normale driftsforhold. Ofte vil det være et gennemsnit af hvor mange dyr der er i besætningen årligt.

Manglende indberetning af oplysningerne kan medføre bødestraf.

Den frivillige Gederegistrering/Stamregistrering

Ved at tilmelde sig Fåre- og Gederegistrering har man mulighed for via Landbrugets Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, at få udskrift "stamtavle" på sine dyr, samt andre nyttige oplysninger til brug i avl og produktion.
Her kan man således vælge imellem officiel -/eller uofficiel registrering efter det ønske/behov man har med sin besætning.

OBS!
Regler for mærkning af dyr tilmeldt gederegistreringen er stadig senest på 3. dagen efter fødsel.

For yderligere information, henvendelse til: din lokale RYK afdeling
Find din lokal RYK-afdeling her.