Gederyg med kirsebær
Elsebeth Norlyk
30-jan-2005
Det bedste, det møreste og det dyreste er sadelstykket.
Du kan marinere kødet, eller som her, stege det med en god
krydderiblanding.
Vareforbrug (4-6 personer)
Salt, peber
Paprika
Timian
8 knuste enebær
1 gedesadel (ca. 1½ kg)
50 g smør, margarine eller olie
1 dåse usødede kirsebær ( ca. 400 g)
1 dl kogende bouillon
1½ dl creme fraiche
Sådan gør du:
Bland alle krydderierne og gnid kødet hermed. Brun halvdelen
af fedtstoffet i en pande eller stegegryde, og brun kødet
godt på alle sider.
Læg kødet på en forskærerbræt og skær ned langs ryggraden
med en skarp kniv, så der dannes to dybe lommer. Læg kødet
på risten over bradepanden og fyld lommerne med kirsebær.
Fordel resten af fedtstoffet herover.
Sæt kødet i en 200° varm ovn og steg ca. 1 time. Kødet skal
være rosa indeni. Steg lidt længere, hvis du ønsker det
gennemstegt. Dryp under stegningen med varm bouillon.
Anret stegen på et forskærerbræt og skær for ved bordet.
Hæld skyen i en gryde og kog op. Tilsæt creme fraiche og evt.
lidt mere bouillon. Servér saucen til.
Kan serveres med:
Løse majs
Glaserede kastanjer.
Fuglereder med æblemos og peberrod.
Tilberedningstid: ca. 1½ time, heraf
ca. 1 time i ovnen.
Ovntemperatur: 200°