Osso capra med timian
Viva Sternsdorf
14-mar-2006
Vareforbrug (3 personer)
Gedekølle, skåret i osso capra, ca. 500 g
Olivenolie
3 fed hvidløg, skåret i stykker
2 løg, skivede
4 stilke bladselleri, skivede
1/4 selleri skåret i brikker
4 små/2 store søde æbler skåret i både
Kartofler (nok til 3 personer) skåret i mindre stykker
Timian, salt og peber.
Sådan gør du:
Kødet brunes i olivenolie og tages op.
Løg, selleri, æbler og hvidløg sauteres i olien,
bladsellerien kommes i og efter et par min. tilsættes
kartoflerne, som bare vendes i grøntsagsblandingen. Salt,
nykværnet peber samt timian blandes i.
Grønsagerne hældes i et ovnfast fad (helst under låg).
Gryden koges af med 3-4 dl. vand, som hældes over retten (dækker
næsten grønsagerne), og kødet lægges ovenpå og krydres med
salt, peber og timian. Fadet dækkes med låg eller stanniol,
og sættes i ovnen i en time ved 180°.
Den færdige ret er måske lidt kedelig at se på, men smagen
er fyldig og lækker, og du bliver helt sikkert mæt. (Andre
grønsager eller tomater kan ændre udseendet, men også smagen
).
Flutes er velegnet tilbehør.