Klaus Skytte
nov-99

Ofte sker naturpleje med geder i fredede arealer, fuglereservater, på ø'er o.l. hvor man ønsker at genoprette / pleje et naturligt hjemsted for fugle, vildt , flora o.l. og dermed undgå at det springer  i skov eller bliver dækket af kæmpe bjørneklo og brombærkrat.

Idet grove vækster er geders naturlige føde er de gode som naturplejere. Kødgeder har et lille godt ophæftet yver (der ikke så let bliver såret af krat eller i tætte bevoksninger), de har kort pels som ikke hænger i,  og de behøver ikke at blive malket. Desuden er de rolige og menneskevenlige, hvilket er en fordel i offentlig tilgængelige områder. 

I naturpleje er gederne i deres naturlige miljø, og de stortrives med det. Her kan man blandt andet studere gedernes opfindsomhed. På billedet til højre viser en 1-års buk (Herkules) en ung buk (Verdi) hvordan man klatre i træer og får fat i de yderste grene.
Det er tit de ældste geder som kan nå grenene. De yngre geder holder så grenene nede og dermed danner de et team.
Bemærk barken på træet på billedet. Udover blade, nye kviste, buske og groft ukrudt æder geder ofte barken af unge træer. På den måde minder de meget om hjorte.

Ofte indsættes kødgeder i 1-2 år for at rydde et område for krat som senere kan plejes videre af kreaturer eller får - som på sigt er mere skånsomme mod bevoksningen. På de to år kan en gedeflok forvandle et tilgroet område til et mere åbent og frodigt område, hvor solen kan nå jordbunden til gavn for mange vækster, blandt andet sjældne planter som gøgeurt o.l.