Avl

Beskæftiger man sig med avl er det vigtigt at være bevidst om målet for sin avl. Man kan vælge:

1. Raceavl - eller
2. Avl med produktion for øje

Begge retninger har sin berettigelse.

Raceavl = Avl for den enkelte races bevaring og forbedring.

For at kunne bevare og forbedre en race eller type, kræves enighed i målsætningen for den enkelte race, uanset om racen er tilhørende her i landet eller er importeret fra et andet land.

For importerede racer der i sit oprindelsesland (hvor racens oprindelig stammer fra) og/eller ophavsland (hvor racen er fremavlet og har opnået anerkendelse som fuldblodsrace) består vigtigheden i så vidt muligt at følge ophavs-/oprindelseslamdet standarder og målsætninger for racen.

At arbejde med raceavl kræver tålmodighed!- Det kræver tid! - Det kræver et seriøst og struktureret avlsarbejde.

Produktion = Avl som er produktrelateret.
Ofte giver kombinationen mellem flere racer gode produktionsdyr. Krydsning imellem flere racer foregår som oftes med et bestemt resultat for øje. Det være sig for mælke-, kød- og uldproduktion. Her søges imod at finde den rette kombination for det bedste resultat, og som sådan kan dette relatere til evt. aftager af produktet.

Selektion = Udvælgelse
Baggrunden for al raceavl er udvælgelse af avlsdyr. Dernæst er målet, at afkom (næste generation) er bedre end generationen før.

En selektiv udvælgelse hos de avlsdyr man har til rådighed forekommer individuelt hos avleren. De ønsker den enkelte avler har om forbedring/udelukkelse af specielle egenskaber hos et dyr, er dem der ligger til grund for selektion. Det kræver viden og hensyntagen til mange konstante/variable kvaliteter (parametre).
Jo flere parametre der ligger til grund for udvælgelse, des længere tid går der før resultatet er som det er ønsket.- Derfor er det vigtigt, at tænke på helheden og prioritere de parametre, der anses som vigtigst for den enkelte race og arbejder derefter.

Heritabilitet = arvbarhed
Det er en forudsætning at de egenskaber der selekteres for reelt er arvelige og i hvor stor en grad, - at der ikke er anden baggrund for en egenskabs tilstedeværelse. Eksempelvis kan miljø og opvækst have indflydelse på dyrets temperament, - fødesammensætning/fodring kan påvirke mælkeydelse, sygdom, forplantningsevne osv..

En polygen egenskab måles i hvor høj grad egenskaben er arvelig genem heritabiliteten, angivet som et tal mellem 0 og 1 eller mellem 0 og 100%.

Heritabilitet er udtryk for hvor meget den fænotypiske variation giver udslag i arvbarhed. Værdier over 50% er høj heritabilitet og udtrykker denne egenskabs underlægning for genetisk kontrol mere end miljømæssig kontrol.
Dette kan således bruges som rettesnor, men ikke til at fastsætte den præcise værdi for alle egenskaber..
At ændre på egenskaber med høj værdi via selektion er generelt nemmere end ved lav værdi.

Indavl
Definition: Parring imellem nært beslægtede individer.
Begrebet indavl kan differensere forholdt til den enkelte dyrerace og forudsætningerne i racekvotienten.
Dvs. at i nogle gederacer vil parring med fælles oldeforældre være indavl - i andre ikke.

Linieavl
Definition: Parring af individer der er moderat eller kun lidt beslægtede.
Ved linieavl bevares eventuelle ønskede linier i et avlsdyr, men der tilføres nye gener gennem et fornuftig brug af ubeslægtede individer hvorved genmassen ikke reduceres tilsvarende som ved indavl.

Renavl
Renavl som avlsmetode findes ikke defineret, men renavl må betragtes som avl via brug i en opkrydsningface med buk af fuldblodsrace og hvor der ikke benyttes indavl eller krydsning. Linieavl betragtes som renavl i den udstrækning den benyttes i et kontrolleret avlsprogram.

Krydsningsavl
Krydsning er karakteriseret ved større heterozygotigrad i forhold til en renavlspopulation. To og trevejs krydsninger kan give en betydelig produktionsstigning i forhold til renavlsdyr, men anvendelse af krydsningsdyr i husdyrbrugsproduktionen kan være problematisk. Krydsningsdyr bliver ofte uensartede og der kan endog være tale om negative rekombinationseffekter.

Beslægtningsgrad
Slægtsskab mellem individer beregnes som regel i procent - beslægtningsgrad - hvilket kan fortælle om sandsynligheden for at genfinde gen fra en fælles forfader i afkommet.
Dvs.: Afkom der jo altid får 50% af generne fra hver forælder, vil i princippet som beregning af slægtskabgraden her være 50%.

Et argument for at bruge indavl er ofte ønsket om stabilitet af bestemte egenskaber i racen.
Ved en parring mellem beslægtede individer har avler ofte større mulighed for at forudsige udfaldet. Dette som følge af, at antallet af forskellige gener reduceres - dvs. en del af den genetiske variation går tabt.

Parrer man nært beslægtede individer, stiger sandsynligheden for, at afkom modtager samme allel fra både faderen og moderen. Derved bliver afkommet homozygotisk for en lang række egenskaber.

Alle individer indeholder et vist antal defekte gener, der kan videregive uheldige og/eller uønskede egenskaber. Defektgener er ofte recessive,og bliver først synlige, når et individ får dem i dobbelt dosis (et fra far og et fra mor). Er disse i familie med hinanden, er det sandsynligt at de er bærer af samme gen.

Bruges indavl skal man derfor være opmærksom på, at kender man ikke sit avlsmateriale til grunden, og vigtigst: individernes baggrund, både med ønskede og uønskede egenskaber, risikerer man en fordobling af begge dele med uoverskuelige konsekvenser for en races bevaring på sigt. Indavl skaber ikke defekte gener, men bringer skjulte og bortavlede defektgener frem i lyset.

Det bør derfor ved bevidst og kontrolleret indavl vurderes om værdien i det ønskede positive gen står opvejet i forhold til evt. negative anlæg.

Indavlsdepression
Længere tids indavl kan medføre en såkaldt indavlsdepression. Indavlseffekter og den tilsvarende krydsningsfrodighed er størst for egenskaber med lav heritabilitet. Det er vigtigt at forstå, at egenskaber som sygdomsresistens og frugtbarhed dermed kan udvise stor krydsningsfrodighed med den konsekvens at frugtbarhed og livskraft nedsættes hos en ellers stærk og sund race.

Kompensations-avl
Deffinision: Parring af individer, der skal kompensere for hinandens fejl og mangler.
Fejl hos hundyr kan undgås hos afkommet, ved brug af handyr der kan rette op på fejlen. Ved at vælge et handyr hvor slægtslinie er kendt for at give positiv respons som forbedring på netop den fejl hundyret har.
Dette kræver et godt kendskab til den enkelte races tilgængelige avlsmateriale.

Matadoravl
Dette fænomen beskriver avl hvor brug af samme buk pga. dennes pupularitet og/eller manglende tilgængelighed i valg af avlsbuk, giver anledning til begrænset udavl og hvor de fleste generationer i avlen alle er mere eller mindre beslægtet.
Dette kan være et alvorligt problem og det er derfor vigtigt i en sådan sammenhæng at racens bedste individer bruges mest muligt, men så vidt muligt, at tilgodese bevarelse af den genetiske mangfoldighed.

Ordforklaring:

Allele gener = Gen-par der styrer arveegenskaberne.

Dominant = Det "stærkeste" gen. (Recessiv=det "svage" gen)

Fænotype = Måden generne kommer til udtryk på, fx. lang/kort pels. (Gener der kan ses på dyret)

Genotype = Det der ligger skjult i generne og ikke kan ses.

Gener = Arveanlæg.

Heterozygotigrad = Graden af de forskellige allele gener.

Heterozygot = Forskellige allele gener

Homozygot =Identiske allele gener.

Polygen egenskab = Egenskab der styres af mange gener

Population = Tilstedeværende dyreenheder

Racekvotienten = Andele af en eller flere racer i et individ.

Resistens = Modstandsdygtig.

Recessiv = Gener der skal være tilstede i dobbelportion for at komme til udtryk.