Opstart af gedebesætning
Køb altid geder, der har M3 status + køb
flere/alle geder samme sted. Derfor:
- Besøg andre gedeavlere, se stald og marker.
Beslut om du vil have:
- gederne i løsdrift eller enkeltbokse.
- hegn med 1-2 enkelt strømførende tråd eller el. hegn
med 5 tråde.
- malkegeder, uldgeder eller kødgeder. (temperament/brug:
hobby – kød – mælk)
Beslut om du vil starte med 1) voksne geder - 2) eller
med gedekid.
Der kan være fordele og ulemper ved begge dele:
Voksne geder, der har læmmet, har
bevist deres værd og evne til at opfostre kid. Det er en
fordel. Men måske har de tillagt sig vaner, som en ny ejer
ikke synes om. Ikke al adfærd kan rettes. Spørg altid om
grunden til at en avler vil skille sig af med en voksen ged.
Er den sky – ondskabsfuld – har væsentlige fejl eller andet!!
Se på hele flokken – og sammenlign med de dyr, der er til
salg.
Kid vil nemt slutte sig til en ny
familie. De savner den tryghed, de er vant til og vil ty til
menneskene og hurtigt blive tamme. Kid skal helst være 3-5
mdr. før de tages fra moderen. De skal have lært gedeadfærd,
have lært at spise kraftfoder og lært, hvad en ged spiser på
marken eller i naturen. Kid vil resten af livet fortrinsvis
spise, hvad deres mor har lært dem. En ulempe kan være, at
de ikke har læmmet og man ikke kender deres moderegenskaber.
Man kan desuden falde for fristelsen til at have så ondt af
de stakkels små, at man overforkæler dem, og de bliver så
menneskefikserede, at de bræger og forlanger kontakt hele
døgnet. Det vil naboerne ikke synes om. Se altid deres mor
og om muligt deres far.
Obs. Nye avlere kan have den
opfattelse, at får og geder - det kommer nok ud på et. Det
passer ikke, der er stor forskel på får og geder, både m.h.t.
staldindretning, græsningsarealer, foder og adfærd.
Geder skal meldes til gederegistrering + have øremærker. (mindre
antal skal også meldes, hvis de skal forlade besætningen:
salg eller slagtning). Ingen dyr uden øremærke må forlade
besætningen.
Tilbud til gedeavlere: Registrering
i GEFA (gederegistrering) så man kan få stamtavler på sine
dyr. Det kræver, at man skal føre en staldregistreringsbog (fødsler
og fødselsforløb, fødselsvægte og bukninger). Det er nemt og
bogen er udmærket. Man sender oplysningerne til CHR og
beholder selv en kopi af sine indberetninger. Det koster et
mindre beløb.
Kontakt: Landskontoret for Kvæg
Landbrugets Rådgivningscenter
Udkærsvej 15
Skejby
8200 Århus N
Tlf. 87 40 50 00
Dansk Gede Union - DGU udgiver hvert år et lille hæfte på
ca. 20 sider, der hedder: "Kom godt i gang med geder". Læs
det. Alle 9 gederacer er kort beskrevet og helt generelle
ting om gedehold er fortalt.
Desuden har LR og KiD udgivet et
hæfte som
giver tips og råd til opstart af et gedehold med kødgeder.
M3 status.
Maedi/CAE er en virus, der kan ramme får og geder og
sygdommen er uhelbredelig. Der er i en årrække kørt et
frivilligt kontrolprogram fra Landbrugets Rådgivningscenter.
Seriøse gedeavlere har tilmeldt sig denne kontrol. Egen
dyrlæge kommer hvert 3. år og tager blodprøve af gederne og
avlerne får papirer på, at deres dyr er maedifri. Det er
desuden en betingelse at have M3 status, for at kunne
udstille på dyrskuer. Man kan ikke både have testede og
utestede dyr (f.eks. geder og får) i en besætning. Dyr med
M3 status mister deres status, hvis de kommer sammen med
ikke testede dyr. (Hivs kvæg: Kun BVD-fri besætninger).
Derfor anbefales det:
Køb kun dyr fra en besætning,
der har M3 status. Det har alle aktive avlere.
Kender du ingen gedeavlere, der kan hjælpe dig med opstart
af gedehold, kan du henvende dig til Dansk Gede Union.
Se under
opslagstavlen under de respektive
racer.