Foreningen for alle gederacer i Danmark
Denne artikel blev
bragt i LRØ-nyt (landbrugsrådgivning Østjylland) i januar
1999.
KØDGEDER I DANMARK.
Takket være Boergedens indførelse i Danmark i 1993, er
gedekødsproduktionen i landet i fremgang. Gedekød er stadig
en nicheproduktion, men på grund af god markedsføring er der
god afsætning for gedekød og efterspørgslen er stor.
Kvaliteten er i top takket være Boergeden.
DEN SYDAFRIKANSKE BOERGED
Den Sydafrikanske Boerged er en forædlet type, der har haft
egen stambog i Sydafrika siden 1956. Via karantænestation på
New Zealand blev der importeret 4 drægtige geder og 1 buk
til Danmark i 1993. Disse dyr blev hurtigt opformeret via
ægtransplantation og i dag er der ca. 1000 voksne boergeder
i Danmark plus utallige Boerkrydsninger. I 1996 blev der
yderligere importeret nyt blod fra Tyskland, og i 2000 og
2001 blev der født kid efter embryonimport fra New Zealand.
Boergeden er en stor, tung ged med en udvokset vægt på 85 -
100 kg. Bukken kan dog sagtens komme op på 130 kg og
derover. Pelsen er kort og skinnende, hvid på kroppen og
brun i hovedet, som har en karakteristisk profil med
hængeører og romersk, buet næse. Sjældnere ses fuldfarvede
dyr, enten røde, brune eller sorte. Boergeden har et roligt
temperament og er nem at håndtere.
REPRODUKTION
Boergeden er meget frugtbar og modsat de fleste andre
gederacer kommer den i brunst hele året. Man kan derfor opnå
3 læmninger på 2 år. Hvorvidt dette er ønskeligt kan nok
diskuteres. Kiddene vænnes fra i 3-månedersalderen og er
slagtefærdige, når de er omkring 9-12 mdr. Slagteprocenten
er lidt over de 50%.
FODRING
Boergeden foretrækker "revl og krat", hvilket vil sige, at
en foderplan bestående af 80% grove vækster og 20% græs er
optimal. Den er derfor særdeles velegnet til landskabspleje
og kratrydning. Man gør ikke sine boergeder en tjeneste ved
at sætte dem på fedt græs og fint hø, hvor de risikere at dø
af sur vom. Af hensyn til proteintildelingen kan man
supplere sin fodring med en A-blanding.
Vitamin- og mineraltilskud gives i form af en type
1-blanding og vitaminblanding til kvæg.
STALDE OG FOLDE
De fleste starter med eksisterende bygninger, som indrettes
efter de forhåndenværende søms princip. Geder trives fint på
dybstrøelse, hvor der skal være mulighed for individuel
fodring, idet selv garvede avlere kan berette om geder, der
har ædt sig ihjel og andre, der har sultet, idet geder har
en anden ædekultur end f. eks. køer. Foderskåle/trug skal
kunne holdes rene, idet en ged gerne træder op i foderet,
men ikke æder det snavsede foder bagefter. Frisk vand er en
nødvendighed idet en ged hellere dør af tørst end drikker
forurenet vand. Hvis man får sine kid i den meget kolde tid,
er en varmelampe god i stalden, idet små kid kan have svært
ved at holde på varmen og kan i yderste konsekvens dø hvis
underafkøling.
Geder kræver et virkelig godt hegn - helst dyrehegn med to
indvendige strømførende tråde - en for oven og en for neden.
Et kraftigt elhegn med 5 tråde kan holde voksne geder i
folden, men kid finder ofte vej gennem hegnet. Geder tåler
græs og bedst er de grove græsarter som rajgræs m.v., men
man skal sørge for, at de har fri adgang til god halm
og/eller grene, bark, buske og lign. Geder skal kunne gå i
tørvejr, så et læskur må der være på marken. Hvis de får lov
at gå ude hele året rundt, sætter de en tyk underpels og
trives ganske udmærket - man skal blot huske på at geder
ikke tåler at bliver meget våde, kolde og får træk !
AFSÆTNING
Der er på nuværende tidspunkt ingen landsdækkende
afsætning af gedekød. Kødet er dog let at afsætte hvis man
enten alene eller sammen med andre avlere gør et stykke
"benarbejde". Mange avlere afsætter alt deres kød til
restauranter og private, enten via stalddør og gårdbutik
eller på markeder og skuer. Som sagt er efterspørgslen
større end mængden - så der er god grund til at starte en
produktion af gedekød. Afsætning af gode avlsdyr er heller
ikke noget problem, idet det er en gederace i stadig
fremgang.
GEDEAVLERE
Gedeavlere er en broget flok. Foreningen Kødgeder i Danmark
(KiD) har omkring 100 medlemmer hvoraf nogle har 4 geder,
andre har over 100. Nogle er interesseret i raceavl, andre i
kødproduktion - de fleste i begge dele. Medlemmerne er
sluttet sammen i ERFA-grupper, hvor man udveksler erfaringer
og hjælper nye gedeavlere i gang.
KØB AF AVLSDYR
Ring til KiD og få at vide, hvor de nærmeste avlere befinder
sig, eller kontakt os på de store skuer i sommerens løb.
Hvis man vil have gode dyr, er det en god idé at være
tidligt ude, idet de fleste sælges eller forudbestilles
allerede i foråret/forsommeren. Man kan også bede en erfaren
avler om at hjælpe med at udvælge de dyr man vil købe, alt
efter om man vil have racerene udstillingsdyr,
produktionsdyr eller krydsninger. En ting er helt sikker :
Når man først har stiftet bekendskab med boergeden er det en
livslang kærlighedshistorie.