Gå til Kødgeder forside

Foreningen for alle gederacer i Danmark

Denne artikel blev bragt i LRØ-nyt (landbrugsrådgivning Østjylland) i januar 1999.

KØDGEDER I DANMARK.
Takket være Boergedens indførelse i Danmark i 1993, er gedekødsproduktionen i landet i fremgang. Gedekød er stadig en nicheproduktion, men på grund af god markedsføring er der god afsætning for gedekød og efterspørgslen er stor. Kvaliteten er i top takket være Boergeden.

DEN SYDAFRIKANSKE BOERGED
Den Sydafrikanske Boerged er en forædlet type, der har haft egen stambog i Sydafrika siden 1956. Via karantænestation på New Zealand blev der importeret 4 drægtige geder og 1 buk til Danmark i 1993. Disse dyr blev hurtigt opformeret via ægtransplantation og i dag er der ca. 1000 voksne boergeder i Danmark plus utallige Boerkrydsninger. I 1996 blev der yderligere importeret nyt blod fra Tyskland, og i 2000 og 2001 blev der født kid efter embryonimport fra New Zealand. Boergeden er en stor, tung ged med en udvokset vægt på 85 - 100 kg. Bukken kan dog sagtens komme op på 130 kg og derover. Pelsen er kort og skinnende, hvid på kroppen og brun i hovedet, som har en karakteristisk profil med hængeører og romersk, buet næse. Sjældnere ses fuldfarvede dyr, enten røde, brune eller sorte. Boergeden har et roligt temperament og er nem at håndtere.

REPRODUKTION
Boergeden er meget frugtbar og modsat de fleste andre gederacer kommer den i brunst hele året. Man kan derfor opnå 3 læmninger på 2 år. Hvorvidt dette er ønskeligt kan nok diskuteres. Kiddene vænnes fra i 3-månedersalderen og er slagtefærdige, når de er omkring 9-12 mdr. Slagteprocenten er lidt over de 50%.

FODRING
Boergeden foretrækker "revl og krat", hvilket vil sige, at en foderplan bestående af 80% grove vækster og 20% græs er optimal. Den er derfor særdeles velegnet til landskabspleje og kratrydning. Man gør ikke sine boergeder en tjeneste ved at sætte dem på fedt græs og fint hø, hvor de risikere at dø af sur vom. Af hensyn til proteintildelingen kan man supplere sin fodring med en A-blanding.
Vitamin- og mineraltilskud gives i form af en type 1-blanding og vitaminblanding til kvæg.

STALDE OG FOLDE
De fleste starter med eksisterende bygninger, som indrettes efter de forhåndenværende søms princip. Geder trives fint på dybstrøelse, hvor der skal være mulighed for individuel fodring, idet selv garvede avlere kan berette om geder, der har ædt sig ihjel og andre, der har sultet, idet geder har en anden ædekultur end f. eks. køer. Foderskåle/trug skal kunne holdes rene, idet en ged gerne træder op i foderet, men ikke æder det snavsede foder bagefter. Frisk vand er en nødvendighed idet en ged hellere dør af tørst end drikker forurenet vand. Hvis man får sine kid i den meget kolde tid, er en varmelampe god i stalden, idet små kid kan have svært ved at holde på varmen og kan i yderste konsekvens dø hvis underafkøling.

Geder kræver et virkelig godt hegn - helst dyrehegn med to indvendige strømførende tråde - en for oven og en for neden. Et kraftigt elhegn med 5 tråde kan holde voksne geder i folden, men kid finder ofte vej gennem hegnet. Geder tåler græs og bedst er de grove græsarter som rajgræs m.v., men man skal sørge for, at de har fri adgang til god halm og/eller grene, bark, buske og lign. Geder skal kunne gå i tørvejr, så et læskur må der være på marken. Hvis de får lov at gå ude hele året rundt, sætter de en tyk underpels og trives ganske udmærket - man skal blot huske på at geder ikke tåler at bliver meget våde, kolde og får træk !

AFSÆTNING
Der er på nuværende tidspunkt ingen landsdækkende afsætning af gedekød. Kødet er dog let at afsætte hvis man enten alene eller sammen med andre avlere gør et stykke "benarbejde". Mange avlere afsætter alt deres kød til restauranter og private, enten via stalddør og gårdbutik eller på markeder og skuer. Som sagt er efterspørgslen større end mængden - så der er god grund til at starte en produktion af gedekød. Afsætning af gode avlsdyr er heller ikke noget problem, idet det er en gederace i stadig fremgang.

GEDEAVLERE
Gedeavlere er en broget flok. Foreningen Kødgeder i Danmark (KiD) har omkring 100 medlemmer hvoraf nogle har 4 geder, andre har over 100. Nogle er interesseret i raceavl, andre i kødproduktion - de fleste i begge dele. Medlemmerne er sluttet sammen i ERFA-grupper, hvor man udveksler erfaringer og hjælper nye gedeavlere i gang.

KØB AF AVLSDYR
Ring til KiD og få at vide, hvor de nærmeste avlere befinder sig, eller kontakt os på de store skuer i sommerens løb. Hvis man vil have gode dyr, er det en god idé at være tidligt ude, idet de fleste sælges eller forudbestilles allerede i foråret/forsommeren. Man kan også bede en erfaren avler om at hjælpe med at udvælge de dyr man vil købe, alt efter om man vil have racerene udstillingsdyr, produktionsdyr eller krydsninger. En ting er helt sikker : Når man først har stiftet bekendskab med boergeden er det en livslang kærlighedshistorie.