Coccidiose
Af AnneBjørklund

På baggrund af flere avleres dårlige erfaringer med coccidiose, havde vi inviteret Dyrlæge Nils Jessen fra Rude Dyreklinik til at fortælle om emnet. Nils holdt et fantastisk informativt, lærerigt og underholdende oplæg, hvor vi hørte navne på coccidie-arter, der fik os alle til at tænke på russiske balletdansere. Jeg vil nu efter bedste evne videregive god dagligdags visdom fra foredraget:

Nils lægger meget vægt på, at man skal skabe BALANCE i sit dyrehold. Det gælder på alle niveauer. Antallet af dyr skal f.eks. passe til den plads, der er til rådighed og de dyr, der trives godt under de forhold, som man giver dem, er naturligvis dem, man skal avle på.

Fodermængden skal være afstemt dyrenes behov og tildeles således, at stress hos dyrene holdes på det lavest mulige niveau. Stress spiller nemlig – også hos dyr! – en meget væsentlig rolle i forhold til dyrets samlede helbredstilstand, da stress, f.eks. i forbindelse med flytning, kan give anledning til voldsom opblussen af allerede tilstedeværende problemer som orm eller coccidier.

Vi skal også tænke på resistens altså modstandsdygtighed. Vi ser gerne at gederne bliver modstandsdygtige overfor coccidier, men det er vigtigt, at coccidierne ikke bliver modstandsdygtige overfor det middel, som vi har mulighed for at behandle med.

Hvor der er geder, er der også coccidier og de kan ikke udryddes. Igen gælder det om, at skabe balance. Kid, der udsættes for et lille coccidieangreb, udvikler immunitet for resten af livet. Derfor gælder det i høj grad om at forebygge, således af der ikke forekommer massive coccidieangreb.

Coccidier kan svømme, men ikke gå. HOLD TØRT. Hold altid tørt omkring foder og vandspande og vær opmærksom på, at der skal være velstrøet hos gederne - også ovenpå dybstrøelsen. Særligt i forbindelse med læmningerne er det afgørende at holde tørt og rent.

Nils er meget optaget af betydningen af rigelig tildeling af RÅMÆLK i løbet af kiddenes første 4-6 levetimer, hvor antistofferne i råmælken kan komme ud igennem tarmvæggen.

Hvis uheldet alligevel er ude, hvad er det så, vi skal kigge efter?

Man bør få en mistanke om coccidiose, hvis der af og til ses lidt diarré i besætningen. Kiddene kan forekomme meget uens i vækst og generelt utrivelige og man klør sig i håret og spekulerer over, hvorfor de dog ikke vokser bedre, når man nu har brugt den gode buk!

Coccidier kan heldigvis ses i en GØDNINGSPRØVE og behandlingen, som er en engangstildeling af midlet Baycox, skal foretages så tidligt som muligt, da tarmvæggen ellers kan ødelægges så meget, at dyret er svækket for resten af livet. Dyrets levealder på smittetidspunktet har betydning og vi skal være særligt opmærksomme på diarré hos kid i tre ugers alderen.

Hvis vi ser dyr med voldsom diarré, feber, blodmangel, ondt i maven (når en ged skærer tænder, er det tegn på smerte), vægttab og dehydrering, skal der omgående gives elektrolytter (sukker/saltvand) og tages gødningsprøve til undersøgelse hos dyrlægen.

Stor tak til Nils for alle guldkornene. Det er selvfølgelig ikke muligt at få det hele med her, men udbyttet sås tydeligt på tilhørernes koncentrerede ansigter.